lørdag den 28. september 2019

Urtepesto - gå aldrig ned på dippe dip!

Kokken er vild med dippe dip. Dagens ret står på risotto med portobellosvampe. Det er bare for lækkert med en urtepesto som man kan dryppe ud over risottoen.

Pesto kan laves på mange måder. Her kommer en opskrift på en hurtig urtepesto med ærter, som jeg bl.a brugte til dagens risotto. 

Urtepesto med ærter
Så har du en lækker dippe dip til dit måltid.

Ingredienser
1 dl. ærter (fra frost er bare cool, de skal bare være optøede når de blendes) 
En stor håndfuld blandede urter (spansk kørvel, bronzefennikel, purløg, oregano, persille) 
1 spsk. græskarkerner
1 fed hvidløg
½ dl. olivenolie
3/4 dl. planteolie
æbleeddike (kun et par dråber)
salt

Fremgangsmåde
1) Alle ingredienserne blendes godt sammen. Lad bare blenderen køre et par minutter. 

2) Smag til om der mangler lidt salt eller æbleeddike. Du kan justere konsistensen med flere urter/ærter, hvis den er for tynd. Ligeledes, hvis du synes den er blevet for tyk, så justerer du med lidt olie. 

Ærter, estragon, oregano, bronzefennikel, spansk kørvel, purløg
 Sådan! Så er der lækker pesto på hylden.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar