onsdag den 9. oktober 2013

Tapas - Madsvinene 2:2 - April 2013

Så er vi kommet til anden del i Madsvinenes tapas arrangement på Aarhus Efterskole.

Hvis nu Jan åbner en flaske rødvin mere kan vi lige klare de sidste tre retter  :o)

Jeg har lavet et link til indlægget med de første tre tapas.  

Menuen var som følger.


Laks - Røg - Fennikel - Æble 
        
And - Artiskok - Kakao

Svampe

Majs - Chorizo

Ost

Citron

Let the show begin... part two.

Majs - Chorizo
Polenta med chorizo og tørrede abrikos

Majs, chorizo og abrikos


Ingredienser:

300 G. polentagryn
Salt
8 stk. små chorizo pølser
Røget paprika
2 dl. æblejuice
1 stk. æble
Evt. timian    


Fremgangsmåde:

1) Polentagryn koges i æblejuice og 5 dl vand, med lidt salt. Æble i små tern kommes også i gryden.

2) Når polentagrøden er kogt godt sammen skal den puttes i en form og stilles på køl ca. en time. Derefter tages den ud og skæres i en passende størrelse. Ca. 3x3 cm.
Vendes i røget paprika og en lille chorizopølse kommes på toppen sammen med en tørret abrikos.


Lige før servering skal de have 10 min. i ovnen ved 190 grader.

Pynt med kørvel eller timian.
 



Ost
Vesterhavsost, sprøde rugbrød og hybenkompot

Vesterhavsost og hybenkompot

Ingredienser:

500 G. hyben
250 G. sukker
1 tsk. vanilje
½ dl. hvid portvin

3 lækre oste
4 skiver rugbrød
Kørvel


Fremgangsmåde:

1) Rugbrød skæres igennem så det bliver til to trekanter. Lægges på en bageplade. Hæld lidt oliven olie på og drys med lidt groft salt. Bages i ovn ved 170 grader i 6 minutter.

2) Hyben kommes i gryden. Sukker og vanilje ligeledes. Tænd på ¾ varme. Når det er kogt godt sammen slukkes for varmen. Nu kommes den hvide portvin i gryden, og der røres grundigt. Bummelum… utrolig lækker hybenkompot til osten.

3) Osten anrettes på rugbrød med hybenkompot, skal vi lige have en kvist på toppen?


Citron
Lækker og frisk citrontærte

Citrontærte
Ingredienser

5 stk. citroner
225 G. sukker
5 dl fløde
8 stk. æg
1 + 4 æggeblommer

2 stk. æg
320 G. smør (blødt)
250 G. flormelis
60 G. mandelmel
Ca. 700 G. hvedemel


Fremgangsmåde:

1) Først laves mørdejen. Smør og flormelis æltes godt sammen. Tilsæt æg og arbejd videre. Kom lidt efter lidt mandelmel og hvedemel i, og arbejd dejen grundigt igennem. Hold gerne lidt mel tilbage, som du skal bruge når dejen skal rulles ud.

2) Så skal citronmassen laves. Saften af citronerne og sukker bringes til kogepunktet. Fløden skal ligeledes varmes op. Hele æg samt æggeblomme slåes ud i en skål. 
Den varme fløde piskes i æggene. Herefter piskes den lune citronsaft i massen.

3) Nu skal vi rulle tærtedejen ud i en form

4) Tærtebunden skal først bages ved 140 grader i 15 min. Herefter pensles med æggeblommer og bages igen 5 min. Det gentages 3 gange.

5) Nu skal fyldet kommes i. Ovnen skrues ned til 120 grader og tærterne bages 8-10 min.
Hvis vi kan finde vores brænder skal tærten lige have creme brulee tricket på toppen.

Uha det her er bare supernice!!

Pigerne vil elske denne dessert… de tror den er sund, fordi den er så frisk i smagen… ;o) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar