onsdag den 2. oktober 2013

Tapas - Madsvinene 1:2 - April 2013

Madsvinene har indtaget Aarhus Efterskole. Jeg har rystet posen og taget 6 forskellige små hapsere op.
 
Så vi spiser tapas og drikker spansk vin. Det bliver en sikker succes. 
 
Lækker tapas
 
 
Herunder kommer menuen, men jeg skriver kun om de 3 første i dette indlæg. De sidste 3 kommer lidt senere.   
 
Laks - Røg - Fennikel - Æble
 
And - Artiskok - kakao
 
Svampe

 

Majs - Chorizo


 
Ost
 
Citron
 

 
Laks - Røg - Fennikel - Æble
Røget laks med fennikelcreme og sprøde æbler
 
Morten laver fennikelcreme... og sætter det fint sammen.
 
Morten laver dippedip til laksen

Ingredienser:

250 g. røget laks

1 stk. fennikel

Hel fennikelfrø
1 dl. græsk yoghurt
1 stk. æble
3 stk. radiser
Dild/kørvel

8 stk. brødcrouton



Fremgangsmåde:
 
1)     Fennikel skylles og skæres i små stykker. Bages i ovn, sammen med fennikel frø, ved 150 g til de er helt møre. 
 
Fennikel blendes til fin pure. Til sidst vendes lidt græsk yoghurt i pureen. Smages til med salt og peber. 
 
2)      Røget laks skæres i tynde skiver.
 
3)      Radiser snittes i tynde skiver på et mandolinjern.
 
4)      Æble snittes i tynde skiver og vendes i citronsaft og olivenolie.
 
5)      Anrettes fint på brødcrouton.


 
And - Artiskok - kakao
Rosastegt andebryst med artiskok-mayonnaise, rødbeder og hakkede kakaobønner
 

Peter er glad for ænder. Han var i hvert fald god til denne and.

Peter hygger om anden
 
Ingredienser:
 
2 stk. andebryst
4 stk. grillede artiskokker
4 stk. æggeblommer
5 dl. olie
Salt
1 tsk. æbleeddike
1 tsk. sennep
1 mellemstor rødbede
3 stk. kakaobønner
8 stk. brødcrouton
Frisk timian
 
Fremgangsmåde:
 
1)      Andebryst steges rosa (skal serveres kold – skæres i mindre stykker ved anretning).
 
2)      Så skal vi lave en mayonnaise med grillet artiskok og grov sennep.
       A) Æggeblommer piskes med lidt groft salt.
       B) Tilsæt æbleeddiken.
      C) Blend grillede artiskokker med olien. Hæld derefter olien i æggen lidt af      gangen. Bliv ved med at piske til alt olien er kommet i.  
      D) Til sidst smages til med sennep, salt og citron eller æbleeddike.        
 
3)      Rødbede skrælles og skæres i tynde bånd, med en tyndskræller. Rødbederne marineres i olivenolie, sherryeddike, salt og sukker.
 
4)      Så skal det hele anrettes flot på en brødcrouton.
 

Peter og Jan hygger om komfuret


 
Svampe
Svampe cappuccino toppet med kokosskum


Lækker tapas og god rødvin

 

Svampecappuccino.. mums

 

Ingredienser:
 
500 G. Svampe
100 G. Løg
3-4 fed Hvidløg
Timian
 
4 stk. kaffekopper med underkopper
3 dl. Kokosmælk
Licithin
 
Man kan komme et par tigerrejer på spyd oven på koppen, hvis man ønsker retten lidt større. Det har jeg prøvet med god erfaring.  
 
Fremgangsmåde:
 
1)      Svampe børstes fri for jord. Ingen vandpjaskeri… Det er jo en svamp, derfor suger de vandet til sig.
 
2)      Svampe, timian, hvidløg samt grofthakket løg sauteres i olivenolie i en varm gryde.
 
3)      Tilsæt vand, så det lige dækker. Lad det simre 20 min. Blendes til lækker suppe. Smag til med salt og cayennepeber.
 
Kom evt. lidt hønsefond eller grøntsagsfond i, istedet for vand.
 
4)      Nu skal der laves skum. Licithin opløses i vand i en gryde. Det skal blive til en homogen masse.
 
Kokosmælk kommes i en lille gryde. Bringes til kogepunktet. Sluk. Kom licithinmassen i gryden… frem med mr. Bamix og bom bom… men ikke mere koge nu!  
 
5)      Suppen hældes op, så der er 1 cm til kanten. Skummet lægges forsigtigt på toppen med en spiseske.  Vola viola! Drys evt. med lidt cayennepeber på toppen samt en grøn kvist.


 
Det var første del af tapas på Aarhus Efterskole. Følg med på bloggen og se anden del af Madsvinenes tapas arrangement.

Tak for en hyggelig aften drenge. 
 

1 kommentar:

  1. Hej Lars.

    jeg fik tildelt din blog i Madblogger Udfordringen, og tak for en dejlig oplevelse med at læse dine indlæg! Jeg har selv gået på Aarhus Efterskole da den i tidernes morgen hed Unge Hjems Efterskole, så det i sig selv var sjovt at mindes! Og så fandt jeg en lille lækker bid af en Banoffee Pie, som jeg har lavet en nyfortolket version af. Du kan læse det her hvis du har lyst: http://www.matildenspitze.com/2013/11/banoffee-pie-med-salt-karamel.html

    Bedste hilsner

    Matilde aka Matildenspitze.com

    SvarSlet