Når det er weekend, og vi får gæster, ja så bliver jeg da nødt til at bage en lille kage. Så den vil jeg lige lave med det samme.
Jeg laver en lækker kage med marcipan, blåbær og havregryn. Jeg synes det er lækkert at erstatte noget af melet med havregryn.
Muffin med blåbær og marcipan
Friskbagte lune muffin |
Ingredienser - 12-14 stk.
250 gram hvid chokolade
250 gram smør
5 stk. æg
300 gram sukker
100 gram hvedemel
120 gram havregryn
100 gram marcipan
125 gram frosne blåbær
Fremgangsmåde
1) Chokolade og smør smeltes ved lav varme over vandbad.
2) Æg og sukker piskes hvidt og luftigt.
3) Chokolademassen vendes ned i æggemassen. Derefter vendes havregryn og mel i dejen. Til sidst kommer du små stykker af marcipan samt blåbær i dejen.
Jeg dryssede lidt havregryn og hakkede mandler på toppen inden de kom i ovnen. Det er lækkert med lidt sprød topping.
Jeg dryssede lidt havregryn og hakkede mandler på toppen inden de kom i ovnen. Det er lækkert med lidt sprød topping.
Muffin klar til ovnen! |
Dejen kommes i smurte muffinforme og bages ved 160 grader i ca. 30 min.
Denne kage bliver ikke tør og kedelig efter en enkelt dag. Efter tre dage på køkkenbordet, er den stadig svampet og lækker. Den skal bare opbevares i en lufttæt beholder.
Lav din favorit kaffe og nyd den sammen med en lun blåbær muffin ;o) Det blev alligevel en god dag!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar