mandag den 28. januar 2013

Restaurantanmeldelse - Malling & Schmidt og Kähler Design

 Hvad laver et moderne design- og keramikbrand
og en af Danmarks allerdygtigste kokke egentlig sammen,
vil nogen nok spørge...


Kähler Villa Dining


Malling & Schmidt har lukket deres restaurant i Aarhus C, og er rykket ind i en stor flot patricia villa i Risskov.

I samme omgang har de lavet et samarbejde med Kähler Design. Thorsten Schmidt laver nordisk mad i topklasse, serveret på keramik fra Kähler Design.

De har to "pakker" hos Malling & Schmidt og Kähler.

Villa Dining.  

 “Vi vil gerne give folk en følelse af at få serveret mad hos os ”helt privat”. Villa Dining giver os også super mulighed for at levere nordisk mad i topklasse til endnu flere folk. Vi elsker det vi laver, og den følelse kan Villa Dining føre ud til vores gæster.”

                   & Gastro Supreme.

"Hver første lørdag i hver måned,
går vi helt amok med gourmetkræs i køkkenet."


Begge ovnestående citater er, hvordan Thorsten Schmidt beskriver de to koncepter, som de har i huset.

Fruen og jeg selv havde besluttet at en tur ud at spise på et af byens fineste spisesteder skulle være vores julegave i den forgangne jul. Så det skulle selvfølgelig ske tidligt i det nye år.
Vi hoppede på Villa Dining.

Restauranten åbner kl. 18.30 og lukker 21.30 sharp! Det hele til det halve, som de siger. Det inkludere også at man selv må forsyne sig fra vinbaren hele aftenen. Det fungerede rigtig fint.







 
Vi startede med en velkomstdrik og forskellige appetizers samt brød og smør.

Forret:

Kartoffel-pighvar suppe med persille og tørrede fenalår 




En lækker cremet suppe toppet med revet fenalår. Fenalår er en norsk betegnelse af saltet og tørrede lår af lam. Det var utrolig lækkert og gav retten et klart løft. Det er jo også spændende at smage noget som man aldrig har set før.   


Hovedret:

Nordjysk vildt & jordskokker med kål og aromatisk skysauce




Hovedretten bestod af utrolig lækker og meget mørt nordjysk vildt. Perfekt stegt og med lækre jordskokker og aromatisk sauce til. En rigtig god og afstemt ret. 


Ost:

Troldhede Ask - Havgus - Nordlys - Hølumgaard





De 4 stykker ost havde en tilpas størrelse, så man kunne nå at tage et par gange af den og nyde smagen, sammen med et glas vin fra vinbaren.

Tallerkenen var garneret med kompot af kvæde og mørke bær. Dertil sprød rugbrødschip samt et par lækre knækbrød.  

Jeg blev tilbudt at bytte desserten ud med en osteanretning. Bonus for mig, for desserten var noget med lakrids.. og jeg er ikke stor fan af lakrids :o) Lidt heldig må man gerne være.

Dessert:

Bornholmsk lakrids & mørke bær med estragon og modnet mælk




Jeg fik ost mens fruen var på dessert. Hun kunne så fortælle, at sammensætningen med lakrids, mørke bær og estragon fungerede fint. Godt med mørke bær til den kraftige lakrids. Samtidigt med, at den modnede mælk gav retten balance og dybde.  

Aftenen sluttede med lækre chokolader, kaffe, te og avec. Chokoladerne var nogle rustikke stykker overtrukket med farver som guld, sølv og bronze. Chokoladerne havde forskellige smag. Den ene med smag af grønne urter.




Velkomstdrik, appetizer, 3 retters menu, lækre chokolader, kaffe, avec og fri vinbar :o) Jo det er skam hyggeligt hos Thorsten Schmidt.  

 
 
1200 kr. lød regningen på. Ja det kalder jeg value for money.
 
Så jeg kan varmt anbefale en tur hos det nye Malling & Schmidt. Det er hyggeligt, afslappet atmosfære, super betjening af personalet, og en opmærksom og servicemindet restaurantchef. Han havde øje på alle hans hjælpere, og var straks klar til at korrigere små fejl eller uopmærksomheder.  

Det er klasse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar