mandag den 7. april 2014

Pecan chokolade - Madsvinene 4:4 - December 2013

Skal vi have dessert? Ja, det tror jeg da nok vi skal!

Noget med chokolade... det kommer her. Madsvinene er nået til desserten.

Lad os bare se, hvordan Peter ordnede den opskrift.  



Pecan tærte & snebolde

Karamel tærte med pecan nødder og snebold surprice! 


Peter skærer for på den lune pecan tærte 



Ingredienser:

Mørdej:
2 stk. æg
320 g. smør (blødt)
250 g. flormelis
60 g. mandelmel
Ca. 600 g. hvedemel

Fyld:
45 gram smør
125 gram muscovado sukker
150 ml lys sirup
3 stk. æg
100 gram mørk chokolade 60 %
100 gram pecan nødder

Snebolde:
100 gram marcipan
100 gram kokosmel (husk at gemme lidt til at rulle i)
½ appelsin
ca. 200 gram hvid chokolade (husk at gemme lidt til at rulle i)
Likør (gran manier eller ligene)  

Fremgangsmåde:

1)   Først laves mørdejen. Smør og flormelis æltes godt sammen. Tilsæt æg og arbejd videre. Kom lidt efter lidt mandelmel og hvedemel i, og arbejd dejen grundigt igennem. Hold gerne lidt mel tilbage, som du skal bruge når dejen skal rulles ud.
Når du har rullet mørdejen ud, og lagt den i en smurt tærteform, skal den bages lidt inden chokolademassen kommer i. Læg et stykke bagepapir i tærtebunden og hæld et par dl. ris eller tørrede bønner i for, at dejen ikke hæver op, når den bliver bagt.
Nu skal bunden bages i 12 minutter ved 140 grader. Fjern forsigtigt bagepapiret med bønnerne og bag yderligere 10 min. ved 140 grader.  

2)   Fyld: Smør, sukker og sirup røres grundigt sammen i en skål.

  3)   Tilsæt æg ét af gangen, og rør til sidst den smeltede chokolade samt pecan nødder i dejen.

4)   Kom dejen i den forbagte tærtebund og sæt den i ovnen 30-35 minutter ved 175 grader.




Denne lækre tærte kan både spises lun eller kold dagen efter.


     5) Til sneboldene blandes revet marcipan, kokosmel, revet appelsinskal og saft,
         finthakket hvid chokolade og likør godt sammen.
         Formes derefter til små kugler.
        
         Kuglerne rulles i smeltet hvid chokolade og kokosmel. Stilles på køl indtil de skal
           serveres.

 
Lækre marcipan snebolde...


Så er desserten på bordet, og kaffen på kanden.
Tak for en dejlig aften!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar