torsdag den 27. oktober 2011

"Albondigas" - Spanske kødboller i aromatisk tomatsauce -

Vi havde besøg af Inge Marie og Ulrik her til aften.. og deres søde datter Emilie :o) Og så var det at jeg tænkte det var tid til spanske kødboller.. som jeg må sige er en af mine favoritter. Hemmeligheden er det spanske krydderi pimenton, Her hjemme kan man få røget paprika i de fleste supermarkeder. Det er "næsten" det sammen, men den spanske udgave fås både i sød og stærk variant og er noget mere rafineret i smagen. Så hvis du ønsker den "originale" skal du i specialbutikker eller prøve at finde det på nettet.

Albóndigas

Ingredienser:     
Opskrift til 4 voksne og 2 børn -

Kødbollerne
Hakket kalv/svin 500 gram
æg 2 stk.
mælk 1 dl.
mel 100 gram (hvis du ligger inde med daggammel brød er det rigtig godt at bruge)
soltørrede tomater 2 spsk.
løg 1stk. (stort)
hvidløg 5 fed.
Pimenton (røget paprika) - du kan også købe den af mig :-) Den Originale
Ristede Pinjekerner 1 spsk.
Hel spidskommen (ristede) bare lige en lille smule

hakket tomat 3 ds
løg 1 stk
hvidløg 5 fed
sherryeddike 2 spsk.
laurbærblade 3 stk.
peberfrugter 1 stk.

Kartofler 1 kg.
Frisk Rosmarin
Olivenolie

Babysalat
Grønne ærter (frosne er fint)
Sukkerærter

1) Kødet blandes med fintsnittet løg, hvidløg og soltørrede tomater samt ristede pinjekerner.

2) Bland det derefter med æg, mælk, mel, pimenton, spidskommen, salt og peber. Lad farsen hvile min. 30 min. Justér evt med pimenton, salt og peber. Form farsen til kødboller. Læg dem på en bageplade, hæld lidt olivenolie på toppen og krydr med ekstra pimenton.

3) Så skal tomatsaucen igang. Grofthakket løg og hvidløg sauteres i oliven olie. Tilsæt sherryEddike og reducer en smule.

4) Hakket tomat kommes i gryde sammen med laurbærblade. Lad det simre gerne 30 min eller mere :o)
Tilsæt lidt pimenton og snittede peberfrugter 10 min før saucen er færdig.  

5) Kartoflerne skylles og skæres i passende stykker. Oliven olie, frisk rosmarin samt salt og peber blandes med kartoflerne. Steges i ovnen ved 220 grader ind til de er lækre og sprøde.

6) Salat skylles og blandes med ærter og fintsnittede sukkerærter.

Velbekomme - Dette er et kongemåltid!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar