torsdag den 2. april 2015

Restaurantanmeldelse: Hyggestunder på Vejlefjord


"Hyggestunder på Vejlefjord" - Jo, de sælger det godt på Vejlefjord. Jeg var så heldig at komme på sådan et hyggeligt ophold på Hotel Vejlefjord for nylig. Det var med tur i De Termiske Bade og lækker middag i restauranten. Jeg vil dog holde mig til at fortælle om min oplevelse under middagen i en af hotellets restauranter.

Hotel Vejlefjord
 Jeg kan dog lige kort sige, at De Termiske Bade godt kan anbefales, især deres isbad på 8 grader og derefter over i ildbadet på 42 grader. Uha, det der ildbad, kunne jeg bare få lov at sidde der i en times tid, så var det lækkert :o) 

Efter en dejlig eftermiddag i det våde element kunne vi sætte os til rette i restauranten. Vi fik et bord helt oppe under loftet, hvor der kun var 2 andre borde. Det var en rigtig fin placering, og der var meget roligt på toppen, på trods af, at restauranten var fuldt booket. 

Super udsigt fra altan foran terrassen
Inden vi fik præsenteret menuen foreslog vores tjener, at vi jo kunne tage en velkomst drink på altanen, vi var på 4. sal, og nyde den sidste udsigt, inden solen gik ned. `Jo tak`, sagde vi og det var en meget god start på aftenen. 

Vi startede middagen med lidt lunt brød og smør.

Forretten stod på stenbiderrogn og blomkål. 


Stenbiderrogn med blomkål
Fruen, som er min faste medspiser er efterhånden blevet utrolig skarp i sin kritik, når vi er ude at spise. Hendes kommentar til stenbiderrognen var, at det jo var hel skævt, at det ikke smagte af noget. Det er en skam at bruge så gode råvarer, når man ikke bruger salt og peber! Ja, lidt oliven olie, citron, salt og peber, så ville det have været rigtig godt.

Blomkål kom i form af 3 forskellige tilberedningsmetoder. En meget lækker puré, som smagte dejligt. Nogle små buketter, som var marinerede, samt helt tynde og sprøde skiver. Det sprøde element var et par meget lækre parmesan chips med hasselnødder.  
Retten var pyntet af med et par friske kviste af krydderurten portulak. Portulak er let syrlig i smagen så et fint valg til denne ret. - Men lidt mere opmærksomhed på stenbiderrognen ville give retten et passende løft i smagen.  

Forretten var anrettet på en sort skiferplade. Det var bare så flot. Vi burde alle spise af skiferplader!   

Oksemørbrad
 Da hovedretten kom på bordet var vi stadig godt sultne, så vi satte med velbehag tænderne i oksemørbraden. Den var perfekt stegt, rosa helt ud til kanten, godt håndværk. Mørbraden kom i ledsagelse af tre slags løg. En lækker løgpuré, syltede perleløg og grillede tykke løgringe. En rygende varm cognac sauce var kommet over mørbraden. Tallerkenen var pyntet af med lidt frisk rucola. 



Vi fik en bagt kartoffelmos med urter i en lille skål ved siden af. 
Man skal måske overveje om ikke én gang med variation over en grøntsag er nok i en 3-retters menu. Det fungerer godt i begge tilfælde, men det var som at bruge den samme idé igen. Blomkål x 3 til forret og løg x 3 til hovedret.

Oksemørbrad med løg på 3 måder
En rigtig lækker hovedret. Den smagte rigtig dejligt og anretningen var også i orden.

Da vi skulle til desserten havde vi sagt nej tak til dessertvin, men vores tjener kom alligevel med to glas, for han synes lige vi skulle smage en rigtig lækker dessertvin. Det er god stil, og god service. 

Desserten bestod af nougatmousse og chokolade sorbet. 

Chokoladesorbet & nougatmousse
Desserten var en flot og simpel anretning med chokoladesorbet i midten og nougatmousse på hver side. Der var drysset en blanding af hakkede peanuts og chokolade på toppen. Umiddelbart var jeg lidt spændt på at se, hvordan køkkenet havde klaret at få den fede nougat til at passe ind i desserten. Det klarede de rigtig godt. Nougatmousssen var meget lækker og slet ikke fed i smagen. Chokoladesorbeten smagte lige som den skulle, og det fungerede rigtig godt med den salte smag i form af peanuts, uden det blev for meget. 


Vi gik efter tjenerens anbefalede vin til forret og hovedret. Hvidvinen var en Tokai fra Ungarn. Den havde en anelse sødme og var frisk i smagen, dog lidt anonym i smagen. Rødvinen var en Saint-Emilion fra Frankring. Den var ikke så kraftig, som jeg havde forventet. Men den smagte rigtig godt og var godt selskab til oksemørbraden.    

Selvom restauranten var helt fuld følte vi en rolig og god stemning blandt tjenerne. Det er altid et godt tegn. Vi blev dog ikke overrendt af tjeneren, men vi skulle heller ikke nå noget :-)

Vi forlod restauranten i godt humør og med en oplevelse af, at de kan lide det de gør på Vejlefjord. Det var en fornøjelse at spise i restauranten. 



Vi fik også tid til en gåtur rundt på de små stier, der ligger ned til fjorden. Det er bare med til at binde det hele sammen. Vejlefjord er et dejligt sted, både inde, og ude.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar