torsdag den 3. november 2011

Boganmeldelse: The Art Of The Tart, af Tasmasin Day-Lewis, Del 2:2

Så kommer anden del af denne boganmeldelse. Opskriften i dag serverede jeg som en lille starter til aftenmåltidet.


Forfatter: Tamasin Day-Lewis
Udgivelsesår: 2000
Antal sider: 144
Pris fra ny: 140 kr
Så er det blevet tid til anden og sidste del af denne boganmeldelse. I dag laver jeg opskriften med blå ost og rødløgskompot. Den er fra afsnittet "andre folks tærter" Den er bare lækker.. og når man som jeg elsker blå ost og rødløgskompot.. ja, så bliver det nærmest ikke bedre! Og hvis Lisbeth (min smukke kone) så bare ville spise det.. ..

Så kører vi...
Lækre lune tærter med blå ost og rødløgskompot

Blå ost med rødløgskompot

Ingredienser:

Tærtebund:
mel 140 gram                                                   
smør 140 gram
vand 125 ml
fint salt

Rødløgskompot:
rødløg 2 stk.
smør 60 gram
sherryeddike 2 spsk
rødvin 4 spsk
sukker
salt og peber

Ostefyld:
mascarpone 60 gram
fløde 60 ml
æggeblommer 3 stk.
blå ost 180 gram (jeg brugte fourm ´d bert - en fransk cremet ost)
salt og cayennepeber

Fremgangsmåde:

1) Mel, smør, vand og salt blandes godt sammen til en smidig mørdej. 6 små tærteforme (8 cm i diameter) beklædes med mørdejen. Tærterne skal forbages ved 140 grader 10-12 minutter.

2) Fintsnittede løg, smør, sherryeddike, rødvin, sukker, salt og peber kommes i en varm gryde, lad det derefter småsimre ved lav varme i ca. 35-40 min. til det er en homogen kompot.

3) Mascarpone, fløde, æggeblommer, blå ost, salt og cayennepeber blandes godt sammen. 

4) Læg en skefuld rødløgskompot og ostecreme i hver tærtebund og bag dem i ovnen 10 min. ved 200 grader. 

Serveres lune - og med en varm anbefaling af denne bog fra Larskok    

Det skal da også lige nævnes at efter jeg har siddet med denne bog, og nærlæst en del af opskrifterne er jeg blevet lidt tændt på at prøve nogle af de "søde tærter" fra bogen. Så det kan ikke udelukkes at der kommer et tredie kapitel af denne anmeldelser :o)   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar