søndag den 1. januar 2012

Nytårsaften - Kalveculotte i let følge af ...

... let følge af .. Det bliver en let hovedret. Vi skal jo have 3 retters menu plus diverse ekstra snacks og selvfølgelig natmad.

Jeg lavede hovedret og dessert. Så det bliver 2 retter her på bloggen. Et bidrag fra nytårsaften.

Hovedret:

Kalveculotte - Fore gras - Blommer - Sukkerærter - Skorzonerødder - Rødløg

Kalveculotte stegt lige i skabet, bagte blommer, ristede østershatte, bagte rødløg og sauterede skorzonerødder. Fintsnittede sukkerærter vendes i. Det hele lækkert arrangeret på tallerkner og kødet skåret i tynde skiver på et fad ved siden af. Stegt fore gras anrettes et stykke på hver tallerken.


Så er hovedretten serveret - mums fore gras og kalv!


Ingredienser:

1,1 kg. Kalveculotte
160 g. Foie gras
4 stk. Blommer
200 g. Sukkerærter
2 stk. Skorzonerødder
4 stk. Forårsløg
3 stk. Rødløg
150 g. Østershatte/shitaki svampe

Fremgangsmåde:

1) Culotten steges til kernetempretur på 55 grader Lad den hvile tildækket i 15 min.

2) Blommer skæres i kvarte og ristes på panden.

3) Rødløg skæres i "både" og bages med olivenolie, salt og peber, ved 185 grader i ovnen.

4) Sukkerærter snittes i fine strimler.

5) Skorzonerødder skrælles og skæres i skrå stykker. Ristes på panden eller i ovnen. Krydres med timian, salt og peber.

6) Forårsløgene snittes i 2 cm lange stykker. Sauteres i olivenolie, salt og peber. Tilsæt evt. lidt sesamfrø, det er lækkert sammen med løg.

7) Fore gras i 1 cm tykke skiver, vendes i mel og steges på varm pande i olie. Krydr med salt og peber.

8) Jeg lavede også en kraftig sauce med nedkogt portvin, sauterede rørhatte, løg og lidt timian. Tilsat mørk balsamico som også blev reduceret. Så blendede jeg det hele og jævnede saucen.

Så er der vist kun tilbage at sige..

               - Godt Nytår -

2 kommentarer:

  1. Lyder utrolig lækkert

    Hvad gjorde du med østershattene?

    Venlig hilsen
    Anders

    SvarSlet
  2. Mange tak.

    Østerhattene fik en hurtig tur på en brandvarm pande med lidt olivenolie og en klat smør.
    Det kan de nemlig godt lide ;o)

    SvarSlet