fredag den 30. december 2011

Dukkah - De kan noget i Nordafrika!

Denne utrolig lækre nøddeblanding er jeg blevet forelsket i!! I am in love.. Not for the first time.. jeg kan godt lide at forelske mig på ny.. Mit forhold til dukkahen har nu stået på i knap tre år.. still going strong.. tror det er forever love! Lisbeth siger, at det er helt i orden!!

Jeg mødte dukkah første gang på Nørre Vissing Kro, et fremragende spisested. Morten Mygind som er ejer og køkkenchef har en forkærlighed for det spanske køkken, og han laver hans egne fortolkninger af retter fra det spanske køkken. Hvis du ikke har været på Nørre Vissing Kro... så vil jeg varmt anbefale at smutte en tur forbi ved lejlighed.  

Den stammer oprindeligt fra Nordafika (Marokko eller Egypten, der er flere meninger om det)


Færdig Dukkah. Lækker topping. 

Ingredienser:

1 kg. Hasselnødder
200 g. sort & hvid sesam (100 g af hver)
50 g. Hel spidskommen
50 g. Hel korianderfrø
25 g. Sukker
Groft salt

evt. tørrede chiliflager

Fremgangsmåde:

1) Hasselnødder hakkes groft og ristes i ovn eller på tør pande. De skal have en gylden farve.

2) Spidskommen og koriander ristes sammen på tør pande eller i ovn. De skal bare have nogle minutter. Det sammen gøres med sesamfrø.

3) Det hele blandes godt sammen og smages til med sukker, salt og evt. chiliflager.

Det fungerer rigtig godt som topping på mange slags salater samt dip til brød dyppet i olivenolie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar