fredag den 30. januar 2015

Romesco - De kan noget i Spanien.

Så skal der laves romesco. Lars Jørn har efterspurgt en opskrift på denne utrolige lækre dippe dip. Så den her er til Lars Jørn ;o)

Nu er det sådan, at jeg elsker dippe dip. Til et rigtigt måltid skal der være en form for dip. Dippen over alle dips.. - er efter min mening den spanske romesco. Det synes Lars Jørn også..

Let´s begin.

Spansk kongedip! Romesco!


Romesco 

Ingredienser

5 stk. rød peberfrugt
3 fed hvidløg
70 g. mandler
Daggammelt brød (ikke rugbrød)
Olivenolie
1 dl. hk. tomater
evt. et par kviste frisk timian

 Fremgangsmåde

1) Peberfrugterne befries for kerner. Hvidløg, olivenolie salt og evt. et par kviste timian fra urtehaven kommes over peberfrugterne. Bages i ovn ved 225 grader indtil de er møre og begynder at tage farve.

2) Mandler og brød sauteres i en gryde med rigelig olivenolie. Når det begynder at blive gyldenbrunt er det færdig.

3) Nu skal vi have gang i blenderen. De bagte peberfrugter, mandel blandingen samt hakkede tomat blendes godt sammen.
Smag til med lidt salt og peber, hvis det er nødvendigt. 

Man kan også sagtens undlade at bruge de hakkede tomater. Det gør jeg selv ofte, og det fungerer også rigtig godt.

Det her er en lækker dippe dip! Den kan bruges til det meste. 

Hvad er din favorit dippe dip?

mandag den 26. januar 2015

Marcipan, blåbær og havregryn... som muffin!

Når det er weekend, og vi får gæster, ja så bliver jeg da nødt til at bage en lille kage. Så den vil jeg lige lave med det samme.

Jeg laver en lækker kage med marcipan, blåbær og havregryn. Jeg synes det er lækkert at erstatte noget af melet med havregryn. 

Muffin med blåbær og marcipan

Friskbagte lune muffin

Ingredienser - 12-14 stk.

250 gram hvid chokolade
250 gram smør
5 stk. æg
300 gram sukker
100 gram hvedemel
120 gram havregryn
100 gram marcipan
125 gram frosne blåbær  

Fremgangsmåde

1) Chokolade og smør smeltes ved lav varme over vandbad.

2) Æg og sukker piskes hvidt og luftigt. 

3) Chokolademassen vendes ned i æggemassen. Derefter vendes havregryn og mel i dejen. Til sidst kommer du små stykker af marcipan samt blåbær i dejen. 

Jeg dryssede lidt havregryn og hakkede mandler på toppen inden de kom i ovnen. Det er lækkert med lidt sprød topping.   

Muffin klar til ovnen!


Dejen kommes i smurte muffinforme og bages ved 160 grader i ca. 30 min.
Denne kage bliver ikke tør og kedelig efter en enkelt dag. Efter tre dage på køkkenbordet, er den stadig svampet og lækker. Den skal bare opbevares i en lufttæt beholder.  

Lav din favorit kaffe og nyd den sammen med en lun blåbær muffin ;o)  Det blev alligevel en god dag!

lørdag den 10. januar 2015

Kartoffelsuppe - ja tak.

Så er det blevet hverdag, efter en god lang juleferie. Arbejdet kalder og børnene er knap kommet over deres feriekuller.

Så gælder det om at holde aftensmåltidet enkelt og nemt. Så, det tror jeg da lige vi gør! Fruen kommer med den fine idé, at vi skal have kartoffelsuppe... den køber jeg straks og skynder mig at ordne lidt løg og kartofler... wup, så er vi i gang.

Kartoffelsuppe med bacon og mandler  

Lækker kartoffelsuppe!



Ingredienser

700 gram kartofler
3-4 fed hvidløg
1 stort løg
9 dl. hønsefond
Timian

250 gram bacon i tern
Olivenolie
Ristede mandler
lidt grønt til pynt (friske krydderurter)

Fremgangsmåde

1) Skræl kartoflerne og skær dem ud i grove stykker.

2) Løg og hvidløg skrælles og skæres i store tern.

3) Løg sauteres i en gryde med olie. Kom kartoflerne i gryden efter ca 5 min. Hæld derefter hønsefond over samt en kvist timian.

Lad det simre til kartoflerne er godt møre. 

Blend nu til en lind suppe. Smag til med salt og cayenne peber. 

Nu er suppen klar til servering. Hæld kartoffelsuppen op i en stor dyb tallerken og pynt suppen af med ristet bacon, hakkede mandler og lidt grønt. Dryp lidt olivenolie over suppen, så skinner det nemlig flot :o)   

Kartoffelsuppe med bacon og ristet mandler


mandag den 5. januar 2015

Kan du lide østers?

Ja det er så det store spørgsmål her i starten af 2015. Altså om du kan lide østers. Måske du havde chancen nytårsaften, for at smage østers for første gang. Eller har du været der før og var klar på en ny omgang.

Jeg kan godt lide østers :o) og da jeg ankom til vores nytårs fest i Gjellerup, så havde jeg da lige taget en lille kasse med østers med under armen. 


Så er der østers!
 

Jeg havde lavet en marinade med soya og ingefær som man kunne dryppe ud over de friske østers. Du laver marinaden ved at koge soya op med frisk ingefær. Lade den stå og køle et par timer, og sigt den derefter. Du kan sagtens lave denne hurtige marinade et par dage før du skal bruge den.

Så var det bare at åbne østers :o) Du skal huske at have en rigtig østerskniv ved hånden. Uden det rigtige værktøj får du dem aldrig op.


En hyggelig aften var sat i gang!

søndag den 4. januar 2015

Tigerrejer i spæde salatblade

Fisk og skaldyr flere gange om ugen... - det hører vi fra de såkaldte eksperter, ja Christian Bitz siger det også. Så der må være noget om snakken :o)

Jeg bringer her, som mit første blogindlæg i 2015, mit bud på en hurtig ret med de vigtige omega 3 fedtsyrer, som vores hjerne har brug for.

Denne ret er et let måltid. Spiser du groft brød til samt en lækker dippe dip, ja så kan du også bruge den til aftenmåltidet.

Keep it easy and simple. Det tager kun 30 min. Så skulle opvasken også gerne stå i maskinen ;o)

Tigerrejer i spæde salater


Nem salat med tigerrejer


Ingredienser - 4 pers. som en frokostret -

400 gram pillede tigerrejer
1 lille bk. babysalat
½ stk. agurk
1-2 stk. rød peberfrugt
1 stk. citron
olivenolie

Fremgangsmåde

1) De pillede tigerrejer steges på en god varm pande med lidt olivenolie. Lad dem stege 5-7 minutter. Tigerrejerne skal ikke være alt for varme når de blandes med salaten. Så falder salaten sammen.

2) Salaten skylles i koldt vand.

3) Agurk skæres ud i små tern. Tag evt. kernerne ud. Du kan også skrælle agurken, hvis du ikke er så vild med skrællen. Det gør jeg selv nogle gange. Det giver også et andet look, når agurken er helt lysegrøn.

4) Peberfrugten skæres først i kvarte, derefter fjernes alle de små kerner. Skær nu hver af de kvarte peberfrugter i tynde tændstiklignende stykker.

5) Bland agurk og peberfrugt i en stor skål. Vend dernæst tigerrejerne i skålen, og til sidst den spæde salat.

Kom lidt olivenolie og saften af en citron over salaten og vend det forsigtigt rundt. Anret det på et flot fad.

En lækkerbisken... til den simple!