Viser opslag med etiketten Lam. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lam. Vis alle opslag

søndag den 3. marts 2019

Lammehals med rodfrugter

Aftensmad skal der på bordet hver dag, så efter et par timer i haven måtte kokken i køkkenet ;-) Denne dag havde jeg fundet et par små stykker lammehals frem.

Lammehals - Rødder - Aubergine
Rosastegt filet af lammehals anrettet med stegte rødder, aubergine og bagte pærer


Ingredienser - 4-5 pers.
500 gram lammehals
1 fed hvidløg
400 gram kartofler
400 gram persillerødder
300 gram gulerødder
300 gram rødbeder

1 stk. aubergine
2 fed hvidløg
1-2 stk. pærer

Fremgangsmåde
1) Hvis lammehalsen har for meget fedt og sener på sig skæres de væk. Krydr med salt og peber og brun dem af på en varm pande med olie og et par stykker hvidløg.
Steges færdig i ovnen. Kernetemperatur på 62 grader. 

2) Rødbeder skrælles og skæres i stave. Resten af rødderne skrælles, men kun hvis skrællen er meget grov, ellers skal de bare skylles godt. Skær rødderne ud i lange stave. Kartoflerne skæres i både. 

Rødbederne skal i et fad for sig selv, så de ikke farver alle de andre rødder. Hæld lidt olie over rødderne og krydr med salt og peber. 

Steges i ovnen ved 225 grader indtil de er møre, ca. 35-40 minutter, alt efter hvor store stykkerne er skåret ud. 

3) Aubergine skæres ud i store chunks. Brun dem af på en pande med lidt olie ved fuld gas, sammen med et par fed hvidløg. Læg dem i et ovnfast fad. 

Pæren skæres i kvarte og kernehuset fjernes. Læg pærerne sammen med auberginerne. Krydr med salt og peber. Giv dem 6-8 min. i ovnen lige inden servering. 

Jeg lavede en dejlig sauce til lammet af en lage fra svinekæber som jeg havde gemt fra tidligere. Det fungerede faktisk helt godt til. En god gang dippe dip ville også være godt til, f.eks. denne chipotlemayonnaise.

Lækker lammehals - Kokkens aftensmad
Så skal vi spise - velbekomme.       

fredag den 21. marts 2014

Lammehals - Madsvinene 3:4 - December 2013


Vi er nu fremme ved hovedretten i denne omgang af Madsvinene. Lad os se, hvad Jan har fået ud af Le Chef´s opskrift med lammehals, kastanjer og kantareller.



Lam, blommer & Madeira 


Lammehals komponeret med kastanjer, kantareller og madeira 


Lammehals - Kastanjer - Kantareller
























Ingredienser:


700 gram lammehals
olivenolie
en kvist rosmarin        
4 fed hvidløg            
1 stk. citauer løg.
4 stk. blommer
100 gram sukkerærter
100 gram kantareller
100 gram kastanjer
10 stk. cherry tomater

madeira
timian             
kørvel
mandler

Fremgangsmåde:


1)   Lammehalsen krydres godt med olivenolie, rosmarin, hvidløg, salt og peber. Hæld lidt madeira over og lad det trække lidt, inden den brunes af på en pande og steges færdig i ovnen ved 160 grader. Lam skal have en kernetemperatur på 61 grader (så er det rosa).


2)   Når lammet er færdigt tages det ud af ovnen og dækkes med stanniol. Lad det bare hvile, mens du gør det sidste færdig.


3)   Mandlerne kommes i et ovnfast fad og ristes i ovnen ved 160 grader. De skal have ca. 15 min. Kastanjer bages også sprøde i ovnen i et separat fad, kom evt. lidt rørsukker over dem, det kan de godt lide.

  

4)   Sukkerærter snittes fint og lægges i koldt vand.


5)   Svampe børstes rene for jord og plukkes i mindre stykker. De steges i lidt smør lige inden servering.


6)   Blommer skæres fri for sten, og skæres i kvarte.


7)   Tomaterne skæres i halve. Løg snittes i tynde halve ringe. Hvidløg hakkes fint.


8)   Varm en gryde på komfuret. Kom lidt rørsukker i bunden, lad det smelte og kom en tsk. smør i gryden. Løg tilsættes. Lad det brune et par minutter. Kom tomater i gryden, og giv det et par minutter mere. Derefter blommer i. Hæld et godt skvæt madeira i gryden og lad det reducere en smule.


Nu skal der anrettes. Nu kommer den kreative kunnen på prøve. Lammet lægges på tallerkenen…bom bom. Se evt. på billedet øverst i artiklen, hvordan Wonsyld´s lammehals kom til at se ud ;o)



søndag den 3. juni 2012

Grillet lammeryg & brombær sherry jus - Madsvinene 2:3 - Maj 2012

Så er vi fremme ved hovedretten. Peter hoppede på aftenens hovedret. Lad os se, hvad han tryllede frem.

Se lige derude igennem døren.. Nøøj mand, Morten har tændt op i grillen, og den er bare varm nu :o)

Så er der tændt op i grillen!

Hovedret:

Lam - Aubergine - Brombær

Grillet lammeryg i ledsagelse af grillet aubergine og rød pebefrugt. Dertil bagte cherrytomater og brombær-sherry jus.

Rosastegt lammeryg - Brombær sherry jus - Grillet auberginetårn





Ingredienser:
1.2 kg Lammeryg
Rosmarin
3 fed Hvidløg
1-2 stk. Aubergine
3 stk. Rød peberfrugt
Persille
100 G. Valnødder
Raps
25 G. Parmesan ost
Timian

Olivenolie
1 bk. Cherry tomater
Cyennepeber

150 G. Brombær
1.5 dl Sherry
1 lille tsk. Sukker

Fremgangsmåde:

1) Rosmarin og hvidløg blendes i olivenolie.
Husk lige at skære mørbraden af, hvis den stadig sidder på. Den skal nemlig kun have nogle få minutter på den varme grill.
Lammeryggen smøres godt ind i olie. I dag satte vi gang i Weberen, og lammet blev helt perfekt stegt. Kødet skal være 56º som kernetemperatur. Lad det hvile 10 minutter inden udskæring.
Du kan også sagtens stege det i ovn ved 180º.

Lammeryg marinerede i timian, rosmarin og hvidløg.

2) Aubergine skæres i tynde skiver af knap 1 cm. Peberfrugter skæres i kvarte og kernerne fjernes.  Aubergine og peberfrugt smøres med lidt olivenolie og grilles. (alternativt kan de steges i ovnen ved 225º indtil de er gyldne.)

Peter styrer grillen.

Aubergine og peberfrugt lægges i lag, så det danner et tårn af passende størrelse. Lidt hakket persille kommes i, mellem lagene. På toppen drysses med rasp, hakket timian, rosmarin, valnødder og revet parmesan. Bages i ovnen 10-12 minutter ved 180º.

Grillede tårn af aubergine og peberfrugt. 


3) Cherrytomaterne skæres i halve og smøres med lidt olivenolie, cayennepeber og salt. Bages i ovn ved 185º i 8-10 minutter.

4) Sherry-jus laves lige før servering. En pande sættes på komfuret, medium høj varme. Når panden er varm kommes brombær på. Derefter hældes sherry på og til sidst en lille smule sukker. Panden skal holdes godt varm.

Lad det reducere meget kort tid, bare 20-30 sekunder.

Lækkert lam :o)

 Let´s plate the animal!


Le Chef er liiige supervisor på anretningen.

Lammet skæres af benene, og hver filet skæres i 3 stykker. Veggie tower.. Tomater og valnødder.. og så lige en kvist oregano og timian fra haven – vola!

Peter og Jan hygger ved grillen.