søndag den 11. marts 2018

Aarhus Streetfood

Streetfood bølgen er på det højeste i denne tid og folk er vilde med det. Alle aldre ridder med på trenden, og det er da bare fedt. 


Kokken (ja det er mig selv ;-)) blev 40 år, for nyligt - wup det er jo skørt... men sandt og det føles nu meget godt. Fruen synes jeg skulle finde et sted hvor vi kunne spise frokost alle 5. Så der skulle være plads til børn. Ikke noget med fine hvide duge og høje levende lys på bordet. Vi skal på Aarhus Streetfood, jamen det skal vi da! 

En familietur med bus til Aarhus Streetfood. Det bliver da hyggeligt.  

Der er noget for alle på Aarhus Streetfood. Den mindste på 1½ år havde madpakke med ;-) Sara fik en lækker pizza samt en cola. Noa ville gerne have fish and chips fra Danyar vognen.



Lisbeth var lun på stor flot pita fra Pita corner.

Kokken her faldt over den røde vogn, Duck it. En saftig burger med andeconfit. "Den er så awesome og velsmagende at det næsten er forbryderisk"




  
 
En super god oplevelse at besøge Aarhus Streetfood. En meget autentisk streetfood oplevelse. Stemningen og indretningen var rigtig god. Der var også mange forskellige boder at vælge imellem, efter hvilket madhumør man er i.   

Familien forlader Aarhus Streetfood efter et par hyggelige timer.

søndag den 4. marts 2018

Kokken 40 år - 4. servering - Chokolademoussekage

Så er vi kommet til den 4.og sidste servering fra min fødselsdags. Dette måtte bliver noget med en heftig omgang chokolade som skulle udgøre desserten. En utrolig lækker chokolade dessertkage.  
En super afslutning på en dejlig fødselsdagsmenu. 

Tak for en dejlig fødselsdag til alle som var med til at fejre den. Jeg havde en fantastisk dag, og gik glad og taknemmelig i seng.  

Superlækker chokolade dessert-kage

Denne opskrift er ikke min egen, men jeg har lånt den fra Price invitere på DR. Anita Klemmensen står bag denne opskrift. Tak for lån Anita.  



Mandelbund
150 g mandelmel  
150 g sukker 
80 g æggehvide  
30 g flormelis 
 
Chokolade-nougatcreme med krokant
100 g blød nougat  
50 g mørk chokolade 
200 g hasselnødder (uden hinder) 
2 spsk. flormelis 
 
Chokolademousse
4 dl piskefløde  
400 g mælkechokolade 
 
Chokoladeglasur
100 g mørk chokolade (70 pct.) 
75 g sukker 
250 g piskefløde 
50 g kakao

Fremgangsmåde
Bunden
Mandelmel og sukker blandes sammen. Pisk æggehvider og flormelis sammen til en stiv masse. Vend de 2 masser sammen og smør det ud på bagepapir i den ønskede størrelse. Bag bunden ved 170°C i ca. 15 minutter og køl den af bagefter.


Chokolade-nougatcreme med krokant
Hasselnødder hakkes fint og ristes gyldne på en tør pande. Pas på med varmen, de skal ikke være sorte. Drys flormelissen henover, og lad det karamellisere. Skær nougaten i små tern. Smelt chokoladen over vandbad og smelt herefter nougaten ned i chokoladen. Rør de sprøde og gyldne hasselnødder i massen. Smør massen på mandelbunden og lad laget sætte sig på bunden.



Chokolademousse
Pisk 2 dl af fløden til blød skum. Hak chokoladen og smelt den over vandbad. Kog de sidste 2 dl fløde op og kom rør det stille i den smeltede chokolade. Når massen er "fingerlun", kan den piskede fløde vendes i. Moussen støbes oven på nougatlaget på kagen.



Glasur
Hak chokoladen i små stykker. Kog fløde, sukker og kakao op. Hæld den varme fløde over chokoladen under kraftig omrøring. Brug gerne et piskeris. Sigt glasuren oven på kagen når mousse laget har sat sig helt. Kagen skal være helt kold, inden formen kan tages af. Lad den gerne stå minimum 4 timer på køl.

 
Anretning   
Servér kagen som den er i hel tilstand. Pynt af med lidt rød skovsyre eller tørret frugter.