Viser opslag med etiketten Okse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Okse. Vis alle opslag

lørdag den 5. marts 2016

Fødselsdagsmiddag - Flap meat & duet af løg

Jeg afholdt for nyligt min fødselsdag - 38 år ja tak, det er bare super. Herunder kommer årets fødselsdagsmenu. 
Når jeg holder fødselsdag skiftes gæsterne til at komme med i det åbne køkken og hjælpe til med at anrette de forskellige retter. Det er altid rigtig hyggeligt og fungerer rigtig godt.

Aftenens menu var som følger.

Brombærgravad laks & fennikel

Flap meat & løg

Chokolade & karamel

Nu til hovedretten.

Flap meat & variation af løg 
Grillet flap meat serveret med persillerodspuré, brændte løg og syltede rødløg. Dertil rosenkål og ristede kartofler med serrano

Lækker flap meat med duet af løg
Ingredienser 6 cov.
1 kg. flap meat
rosmarin
4 fed hvidløg

200 gram persillerødder
2 dl. mælk

12 stk. rosenkål
10 gram smør
1 tsk. honning
hvid sesam

1,5 kg små kartofler
10 skiver serranoskinke
timian

Syltede brændte løg 
Syltede rødløg 
kørvel til pynt


Fremgangsmåde 
1) Der sidder en lille sene på hver side af kødstykket, som skal skæres væk. Derefter er det bare at krydre det godt og brune det godt af på hver side, på en god varm pande. Derefter er det nemmest at stege det færdig i ovnen ved 160 grader. Brug evt. et stegetermometer. Når du rammer 57 grader er det rosa.  

2) Persillerødder skrælles og skæres i mindre stykker. Koges møre i mælken. Sigt mælken fra og blend indtil puréen er helt fin. Smag til med salt og peber.

3) Kartofler skylles grundigt og koges i letsaltet vand. Når de er kølet af kan du sætte 2-3 kartofler på en grillpind. Tag et stykke serrano og sæt mellem kartoflerne. 

Kartofler skal krydres med olivenolie, timian, salt og peber. Steg dem i ovnen i 10 minutter ved 200 grader lige inden servering.   

4) Skær bunden af og fjern de yderste blade fra rosenkålen. Skær dem i halve. Bring en gryde med vand i kog. Når vandet koger skal rosenkålen en hurtig tur i vandet i 20 sekunder. Afkøl dem i koldt vand. Nu skal rosenkålen i et ovnfast fad med smør, honning, hvid sesam og lidt salt. 
Sæt dem i ovnen 10 minutter ved 160 grader.        

Hovedret er klar!
Så er vi klar til at anrette maden. Skænk rødvinen og find de store middagstallerkner frem. 

Anret som på billede eller lav din egen kreation :o)
 

onsdag den 5. december 2012

Gravad oksefilet - Madsvinene 1:3 - Okt 2012


Madsvinenes efterår 2012..  Det går rigtig godt i drengeklubben. Selvom Uberswien er flyttet til København så styre Le Chef slagets gang... eller det styrer måske nærmest sig selv. Det er jo som dengang Peter lavede Osso Buco. Hvis nogen er i tvivl.. Så betyder det at det går RIGTIG godt :o)

Vi starter op med en omgang gravad oksefilet.

Morten blev manden med kødet denne aften. Lad os se hvordan det gik.

Forret:
Okse - Manchego - Rødløg 
Gravad oksefilet i koriander, serveret med syltede rødløg,  



Ingredienser: - 6 cov.-

500 G. Oksefilet                                      
2 spsk. Salt                                                  
20 stk. Korianderfrø                              
1 spsk. Brun farin

100 G. Manchego ost
2 stk. kakaobønner
2 skiver Rugbrød(gerne fra i går)
                       
2-3 stk. rødløg
200 G. Sukker
2 dl. Eddike

Past. æggeblommer  
Hvidløg              
Hvidvinseddike                          
Planteolie

Timian        
Spansk kørvel eller oregano







Fremgangsmåde:

Gravet okse
1) Oksefileten afpareres og flækkes på langs.

2) Salt, brun farin og ristede hele korianderfrø blandes godt sammen og gnides grundigt ind i oksefileten.

3) Nu skal oksefileten ligge og trække i 24 timer på køl. Husk at pakke den godt ind. … Okay hva´ nu Le Chef?? Skal vi spille ps3 indtil i morgen kl. 19.00!! Nej det skal vi da ikke.. jeg har nemlig snydt lidt hjemmefra ;o) 

Estragonmayonaise
4) Æggeblommer blendes med hvidløg og salt. Tilsæt et skvæt hvidvinseddike. Olien tilsættes lidt af gangen under konstant piskning.

Syltede rødløg
5) Rødløg skrælles. Skæres i både 6-8 stykker.

6) Eddike, sukker, kanelstang og timian koges sammen. Løg kommes i gryden, lad det derefter simre 5 min. Sluk for gryden og lad den stå med låg indtil der skal anrettes.
Juster til sidst smagen med hvidvinseddike, salt og peber.

7) Rugbrød tørres og blendes til rasp. Tilsæt 1-2 hele kakaobønner som er kvast helt fint. 
Så skal der anrettes. Oksen skæres i tynde skiver og lægges i bunden af tallerknen. Dekorer med syltede rødløg, høvlet manchego, aioli, frissé salat og kakao/rugbrød crunch.


tirsdag den 24. april 2012

Oksehaler - Madsvinene 2:3 - April 2012

Oksehalerne har stået på komfuret et par timer og hygget sig. Vores lille madklub Madsvinene er nået til hovedretten i aftenens menu.

Jan var kreatøren bag hovedretten. Jeg kan bare sige, at det var på samme højde som dengang Peter lavede Osso buco ;o) Simremad når det er bedst.

Hovedret:

Okse haler / aromatik / gulerødder i spidskommen / persillerod 
Braisserede oksehaler i egen sauce med persille, tomat og orange
Lækker lækker oksehale i egen sauce
Ingredienser:
2 kg. Oksehaler
½ fl. Rødvin
Sherry eddike
1 ds. Hakket tomat 
4 stk. Gulerødder
4 stk. Persillerødder
1 stk. Hvidløg solo (eller 5 fed hvidløg)
1 stk. Løg
Rosmarin
Timian
2 stk. Laurbærblade
Spidskommen
1 bdt. Frisk persille
1 stk. Appelsin  
Frisk Timian

1) Oksehalerne skæres ud i passende stykker, de skal deles i leddene. Brunes godt i den sorte gryde og krydres med salt og peber. Hvidløg tilsættes. Sherry eddike og vin hældes på og reduceres til det halve.
Tilsæt vand, så det lige knap dækkerne halerne. Laurbærblad, rosmarin, timian, appelsin samt tomat tilsættes.
Lad det simre (2-3 timer) til kødet er total mørt og falder fra benene. Halerne tages op og fonden sigtes, smages til og jævnes til en utrolig lækker sauce :o)
 
2) Gulerødder skrælles og skæres ud i pæne stykker. Vendes med lidt olivenolie, spidskommen og salt. Steges i ovn ved 185º.

3) Persillerødderne skrælles og flækkes på langs i 4 stk. Steges i ovnen ved 185º til de er gyldne og lækre. De skal steges med honning, smør, salt og peber.

4) Oksehalerne anrettes på en tallerken og dekoreres med rodfrugterne samt bredbladet persille og evt. frisk timian.   

Så bliver der lagt sidste hånd på oksehalerne
           
Ja tak, det er konge mad!   

Hæld rødvin i glasset drenge.

torsdag den 17. november 2011

Lasagne - efter selskabet ved siden af!

Efter "selskabet ved siden af" var slut og vi var kommet hjem fra aalborg, samt en enkelt dag på jobbet skulle de sidste rester bruges. Der var lidt sorte bønner, en persillerod, et par gulerødder, lidt knoldselleri og blomkål (som jeg brugte til salaten) tilbage i køleskabet.. 
Så købte jeg et pund hakket okse og var klar til at trylle en lasagne op til familien. Og når man selv laver pastaplader så er lasagne bare en god spise.

Ja vi ved jo alle hvordan en lasagne ser ud... og jeg godt meddele at der blev spist op!!!



Lasagnen var lækker og blev spist op :o)


   

Oksekødslasagne med gulerødder og sorte bønner            

Ingredienser:

500 gram Hakket oksekød
1stk. Løg (stort)
4 fed Hvidløg
1 lille ds Tomatpuré
1ds Hakkede tomater
4 stk. Gulerødder
Persillerod
1/4 stk knoldselleri
170 gram kogte bønner.
oksebouillon
4 dl. Bechamelsauce 
200 gram Revet mozzarella
Planteolie til stegning
Oregano 
Timian
Salt, peber

Pasta til lasagneplader:
2 Æg
200 gram Durum mel
1 spsk. Planteolie
Vand

1) Pasta: Æggene piskes og blandes i en skål sammen med durum mel og olie. Dejen æltes godt igennem, mens vandet forsigtigt tilsættes. Lad dejen hvile i køleskab til kødsovsen er færdig.

2) Kødsovs: Løg og hvidløg hakkes fint og sauteres i en gryde med lidt olie. Kødet tilsættes og brunes godt af. Tilsæt tomatpuré og hakkede tomater. Tilsæt revne gulerødder og fintsnittet persillerod og knoldselleri. 
Tilsæt sorte bønner. 
Smag til med oregano, timian, salt, peber og evt. lidt okseboullion hvis der mangler lidt smag. Lad kødsovsen simre 15 minutter.

3) Pastaen rulles ud til plader på en pastamaskine.

4) Tag et ovnfast fad (ca. 20x30 cm). Saml lasagnen ved skiftevis at lægge kødsovs, bechamelsauce og plader oven på hinanden. Start med kødsovs og slut med bechamelsauce og revet ost på toppen. Bages i en forvarmet ovn i ca. 25 minutter ved 180 grader.
Obs. Hvis der bruges købte lasagneplader forlænges bagetiden med ca. 10 minutter.

"Så skal vi spise" ;o)

Hvis du selv vil lave becemel er det lavet af løg, mælk, laurbbærblad, salt og peber.. koge.. jævne med roux (smør og mel).