Viser opslag med etiketten Boganmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Boganmeldelse. Vis alle opslag

mandag den 26. december 2011

Boganmeldelse: Coffee & Bites, af Susie Theodorou, Del 2:2

Boganmeldelsen er gået ind i sin anden og sidste del. Denne bog er en hyggelig en af slagsen. Den passer rigtig godt ind i denne mørke december hygge.



Coffee & Bites af susie theodorou


Forfatter: Susie Theodorou
Udgivelsesår: 2001
Antal sider: 96
Pris fra ny: ca 120 kr.

Bogen er opdelt i afsnit som følger:

Perfeckt coffee
With morning coffee
In the afternoon
After dinner

Jeg holder juleferie og hygger derfor om familien med lidt ekstra lækre mellemmåltider. Sammen med eftermiddagskaffen diskede jeg op med denne bruchetta fra afsnittet "in the afternoon".

Den faldt i god jord, og der blev eftersøgt lidt flere af slagsen.. men det var der ikke. Kokken havde kun lavet én til hver!  :o) Julemiddagen står jo for døren.

Bruchetta med avocado og bacon



Bruchetta, bacon, avocado

Ingredienser: - til 6 stk.

6 skiver Brød (toastbrød eller lign.)
2 stk. Avocado
1 pk. Bacon eller pancetta
Oliven olie
Smør (kun til stegning af brød) 
1 stk. Citron
Evt. hvidløg.
Salt & peber

Fremgangsmåde:

1) Brødet steges på en varm pande i olivenolie og smør. Krydres med salt og peber.

2) Bacon steges sprødt. (170 grader i ovnen 15-20 min.)

3) Avocado halveres og skrællen tages af.

4) En kvart avocado skæres i tre stykker og lægges på det ristede brød, pres lidt citronsaft ud over samt lidt olivenolie, salt og peber.

5) 1-2 skiver bacon lægges på toppen og evt lidt frisk timian som pynt. 

Serveres bedst frisklavet - så brødet stadig er lidt lunt.  

fredag den 23. december 2011

Boganmeldelse: Coffee & Bites, af Susie Theodorou Del 1:2

Så er det blevet tid til den anden boganmeldelse her på bloggen. Denne gang er valget faldet på en lille bog, som jeg vil bruge lidt her i juletiden. Den indeholder gode ideér til små hurtige snacks, som kan nydes fra den tidlige morgenkaffe, over bruchetta og muffin om eftermiddagen eller til små lækre chokolader sammen med kaffen efter aftensmaden. 



coffee & bites af susie theodorou

Forfatter: Susie Theodorou
Udgivelsesår: 2001
Antal sider: 96
Pris fra ny: ca 120 kr.

Bogen er opdelt i afsnit som følger:

Perfeckt coffee
With morning coffee
In the afternoon
After dinner

Da bogen handler meget om kaffe er der anbefalet hvilke slags kaffe der bør drikkes til de forskellige opskrifter som er gennem bogen.   

I dag starter jeg med en afterdinner snack. Dette er en Italien classico - klassisk italiensk dessert som også egner sig rigtig godt, hvis man ønsker at servere to desserter. Så er det frem med denne lille hurtige pre-dessert.  

Affogato


Så er affogato kaffen serveret - Italien on a high.


Ingredienser:

Vanilie is
Espresso
Likør (jeg brugte kalua)

Fremgangsmåde:

 
1) Gør 4 espressokopper klar (eller anden kaffekop som ikke er for stor) og sæt gang i 4 kopper espresso. 
2) En kugle vanilie is lægges i hver kop.
3) Hæld et shot espresso over hver kugle vanilie is og til sidst lidt likør over.
Server straks  -  Og så er der vist bare at sige..   Glædelig jul :o)

Hvis du ønsker at lave din egen hjemmelavede is er du velkommen til at smide en besked her på bloggen, så laver jeg et indlæg med hjemmelavet vanilieis - jeg har nemlig en god opskrift.  


 
   

torsdag den 3. november 2011

Boganmeldelse: The Art Of The Tart, af Tasmasin Day-Lewis, Del 2:2

Så kommer anden del af denne boganmeldelse. Opskriften i dag serverede jeg som en lille starter til aftenmåltidet.


Forfatter: Tamasin Day-Lewis
Udgivelsesår: 2000
Antal sider: 144
Pris fra ny: 140 kr
Så er det blevet tid til anden og sidste del af denne boganmeldelse. I dag laver jeg opskriften med blå ost og rødløgskompot. Den er fra afsnittet "andre folks tærter" Den er bare lækker.. og når man som jeg elsker blå ost og rødløgskompot.. ja, så bliver det nærmest ikke bedre! Og hvis Lisbeth (min smukke kone) så bare ville spise det.. ..

Så kører vi...
Lækre lune tærter med blå ost og rødløgskompot

Blå ost med rødløgskompot

Ingredienser:

Tærtebund:
mel 140 gram                                                   
smør 140 gram
vand 125 ml
fint salt

Rødløgskompot:
rødløg 2 stk.
smør 60 gram
sherryeddike 2 spsk
rødvin 4 spsk
sukker
salt og peber

Ostefyld:
mascarpone 60 gram
fløde 60 ml
æggeblommer 3 stk.
blå ost 180 gram (jeg brugte fourm ´d bert - en fransk cremet ost)
salt og cayennepeber

Fremgangsmåde:

1) Mel, smør, vand og salt blandes godt sammen til en smidig mørdej. 6 små tærteforme (8 cm i diameter) beklædes med mørdejen. Tærterne skal forbages ved 140 grader 10-12 minutter.

2) Fintsnittede løg, smør, sherryeddike, rødvin, sukker, salt og peber kommes i en varm gryde, lad det derefter småsimre ved lav varme i ca. 35-40 min. til det er en homogen kompot.

3) Mascarpone, fløde, æggeblommer, blå ost, salt og cayennepeber blandes godt sammen. 

4) Læg en skefuld rødløgskompot og ostecreme i hver tærtebund og bag dem i ovnen 10 min. ved 200 grader. 

Serveres lune - og med en varm anbefaling af denne bog fra Larskok    

Det skal da også lige nævnes at efter jeg har siddet med denne bog, og nærlæst en del af opskrifterne er jeg blevet lidt tændt på at prøve nogle af de "søde tærter" fra bogen. Så det kan ikke udelukkes at der kommer et tredie kapitel af denne anmeldelser :o)   

tirsdag den 1. november 2011

Boganmeldelse: The Art Of The Tart, af Tasmasin Day-Lewis. Del 1:2

Dette er den første boganmeldelse på min blog. Håber på mange flere bøger finder vej til min blog. Denne bog købte jeg i min tid i London. Jeg tog hele min kokkeuddannelse i London. Og havde tre fantastiske år i Windsor, som ligger i den vestlige yderkant af London.
Bogen fandt jeg i den populære, og vel nærmest også lidt berømte bogbutik som bærer navnet "Books for cooks" Det er en bogbutik hvor der kun er kogebøger! Og det er altså bare en fornøjelse at snuse rundt i sådan en butik når man elsker mad. I butikkens baglokale er der et lille køkken hvor de laver opskrifter fra bøgerne i butikken. Det er god stil.
Butikken ligger i bydelen "Notting Hill" og er helt sikker et must see hvis man skal på en getaway til London.


Forfatter: Tasmasin Day-Lewis
Udgivelsesår: 2000

Bogen indeholder både madtærter og desserttærter, samt en afsnit med andres folks opskrifter. Jeg har udvalgt to opskrifter som jeg vil bringe her. Den første som kommer her er fra afsnittet "madtærter", og den anden som kommer på siden om nogle dage, i anden del af denne anmeldelse, er fra afsnittet "andre folks tærter".

                                                   Majs og forårsløg med polenta crust

Så er vi klar til at sætte igang

Polentabunden inden der kommer majsfyld på



Den færdige tærte lige kommet ud af ovnen

Ingredienser:

Polentagryn 150 gram.
forårsløg 6-8 stk.
smør
æg 2 stk.
æggeblommer 2 stk.
fløde 3 dl.
Majskolber 2 stk.  
salt, cayennepeber

Fremgangsmåde:

 1) Til polenta crust, kog 3 dl vand og tilsæt polentagryn, rør godt og lad det simre i 5 min. Tages af varmen og lidt mel ældes ind i "grøden" så den bliver mere fast og kan rulles ud i en tærteform. Brug evt fingerne til at presse massen helt rundt i kanten. Bages i 10 min ved 175 grader
2) Fintsnittede forårsløg sauteres i smør.
3) De sauteret forårsløg blandes med majskornen, fløde og æg. smages til med salt og cayennepeber. Massen hældes i den forbagte polentabund.
4) Bages ca 25 min ved 175 grader til massen har sat sig og den er gylden.

Lad den afkøle 10 min inden servering.