Udsigt til køkkenet - Nørre vissing kro |
I anledningen af vores 5 års bryllupsdag har jeg inviteret fruen på middag og overnatning på Nørre vissing kro.
Vi ankom til kroen sidst på eftermiddagen og fik tildelt et lækkert luksusværelse, som lå i kroens hovedbygning på 1. sal. Kroen har 24 værelser. 12 luksusværelser i hovedbygningen og 12 standard værelser i en anden bygning.
Luksus værelse |
Vi startede med en velkomstdrink, hyldeblomst/ingefær til fruen og et glas Cava til mig.
Ducka - Pesto - Aioli |
Efter vi havde bestilt den store menu inkl. vin, og juicemenu til fruen, kom der lunt brød og dip på bordet. Dippen bestod af en kraftig Pimenton aioli, basilikums pesto, spansk olivenolie og Ducka, som er en nordafrikansk nøddeblanding med sesam, korianderfrø og hel spidskommen.
Hygge foran pejsen |
I løbet af aftenen blev restauranten næsten fyldt helt op, og vi kunne høre, at der var et selskab i lokalet ved siden af. Så der var gang i Nørre Vissing denne aften.
Forret 1
Laks - Blåhaj - Citroncreme - Ærter |
God forret med tatar af to slags fisk. Det sprøde skind fra laksen var sat som et sejl på citroncremen. Det gav et godt pift til retten sammen med ærtepuréen.
Forret 2
Jomfruhummer - Lavendel - Hindbær |
Dette var en rigtig pigeret. En lækker ret med spæd salat, som var gejlet op med friske rosenblade fra sansehaven, frysetørrede hindbær, og en spansk sherrymarinade.
Forret 3
Trinchado. Grillet oxe med gran, manchego, hvidløg og salat.
Okse - Gran - Manchego |
Lige så meget som den forrige ret var for pigerne er denne en rigtig herreforret. Råmarineret grillet okse med høvlet manchego ost, gransalt og granolie samt bagte hvidløg. Mums!
Mange retter.... meget vin |
Hovedret
Sommerbuk med variation af sommergrøntsager og blomster sauce.
Sommerbuk - Blomster sauce |
Ost
Ostetallerken med 6 forskellige oste. Ost - Abrikos - Oliven |
Brie de meux - Tomme de savio - Munster - Argental - Svenbo - Blue d´aveg.
Lækker anretning som vi delte ved bordet. Hygge omkring osten :o) det er da bare dejligt når fruen vil være med omkring osten. Rigtig gode og smagsfulde oste.
Dessert
Jordbær, tomat, timian, chokolade og appelsin.
Endnu en deler.. jo vi er jo bryllupshyggefejring ;o) Så vi hygger bare.
Meget spændende og anderledes dessert vi fik præsenteret her.
Friske jordbær og cherry tomater marineret i timian og appelsin. Garneret med gelé af blodappelsin samt hjulkrone blomster. Dertil et par chokolade trøffelkugler rullet i ristede nødder.
Meget lækker dessert.
Jordbær - Tomat - Blodappelsin - Chokolade |
Jordbær - Chokolade |
Endnu en deler.. jo vi er jo bryllupshyggefejring ;o) Så vi hygger bare.
Meget spændende og anderledes dessert vi fik præsenteret her.
Friske jordbær og cherry tomater marineret i timian og appelsin. Garneret med gelé af blodappelsin samt hjulkrone blomster. Dertil et par chokolade trøffelkugler rullet i ristede nødder.
Meget lækker dessert.
Kokkene i aktion |
Kasper hygger om tallerknerne.. |
Nørre Vissing kro har deres egen have som er fuld af alle slags krydderurter og forskellige spiselige blomster, som bliver brugt flittigt i køkkenet.
Så hvis der er tid til en lille spadseretur inden maden, så er det en tur i haven.
Vi elsker Nørre Vissing! Og kommer helt sikkert igen.
Har du ikke været på Nørre Vissing, så er anbefalingen hermed givet videre.
Har du ikke været på Nørre Vissing, så er anbefalingen hermed givet videre.
Hej Lars
SvarSletFin anbefaling du kommer med her. Du har uden tvivl ret i, at Nørre Vissing Kro er en dejligt sted. Hvad var prisen for sådan en tur inkl. alt?
Jeg har selv været der nogle gange, men efter dine fotos at dømme er portionerne blevet noget større siden jeg var der sidst-:)
Venlig hilsen
Kristian
Hej Kristian.
SvarSletVi kom af med omkring 2700 kr. med det hele. :o) Det er første gang vi har overnattet på kroen. Har været på Nørre vissing kro flere gange :o)
Lars
Flot beskrivelse og anbefaling. Men jeg syntes jeg mangler noget omkring vinen hvilket jeg syntes er ret vigtigt. Bare min mening.
SvarSletSolrige hilsner
Lars, Biot
Côte D`Azur SydFrankrig