mandag den 13. juli 2015

Lækker garniture til bål eller grill - Knoldselleri, rabarber og timian

Sommeren er endelig over os, og det betyder at det er tid til udeliv og mad over bål. Jeg har en masse brænde fra nogle store træer som jeg har fældet i haven, og det indbyder jo ligesom til at lave bål. Så i stedet for grillen laver vi mad over bål! Det er rigtig hyggelig og børnene synes også at det er sjov. Der er nemlig skumfiduser til de små når vi laver bål :o) 

Ristede knoldselleri med rabarber og timian

Lækker garniture til bålmad
Denne lækre garniture kan du både lave på grill og over bål

Ingredienser
ca 400 gram knoldselleri
100 gram rabarber
1 stk. rødløg
3 fed hvidløg
frisk timian 
smør, olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde
1) Knoldselleri skrælles og skære i små tern af 1x1 cm.

2) Rabarber skylles og skæres i stykker af 1-2 cm.

3) Rødløg skrælles og skæres i kvarte. 

4) Det hele kommes i en som kan tåle at stå oven på gløderen. Kom lidt olivenolie og en klat smør i bakken. Det hele krydres med friskhakket timian, salt og friskkværnet peber. 

Så er det bare at stille bakke over de varme gløder, eller på grillen

God fornøjelse med bål i natten :o)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar