tirsdag den 10. april 2018

Ebel-Å Grill - en sen søndag eftermiddag!


Efter en familiedag ude i landet er vi på vej hjem. Det nærmer sig spisetid for alle i familien, så da vi suser forbi et lille spisested, hvor der er en fin lille legeplads, tager vi chancen og holder ind efter aftensmad... først da vi gik ind af døren gik det op for mig, at det var en rigtig grillbar vi var havnet på!


Restauranten: Der var ikke så mange gæster da vi kom ind af døren, men alligevel var der flere snavsede borde i caféen, så jeg måtte spørge efter en klud, så jeg selv kunne tørre bordet af hvor vi skulle sidde. Ud over et par beskidte borde var det klassisk grillbar inventar. 
Da vi satte os ved bordet var der ikke mere bestik, men der lå da noget plasticbestik.

Der gik dog kun et par minutter inden der blev fyldt op... med en masse forskellige knive og gafler.

Mens vi sad og spiste vores mad kunne jeg observere en del folk som kom og hentede takeaway fra grillbaren. Jo jo, grillbaren er nemt tilgængelig.    
 

Det kan man bestille via deres hjemmeside.
Så slipper man for ventetid når man henter maden.



Vi spiste: Fruen blev fristet af en pita kebab. Den fyldte det meste af tallerkenen og der var tilpas med kebabkød og salat med ærter, majs, tomat og den klassiske creme fraiche dressing med lidt hvidløg. 
En udmærket ret mad kunne hun berette. Altså det smagte af pita kebab!

Pita kebab 57,-
Jeg hoppede på en frikadellesandwich. Nu var vi jo havnet på grillbaren, så skulle jeg da have en signaturret. Det var det også bare. Det lignede den samme, som man kan købe på mange andre grillbarer. De havde ikke gjort sig mere umage. Det var en frikadellesandwich med en klassisk bolle, rødkål fra en spand og majonaise fra en anden spand. Frikadellen smagte fint nok.


Frikadellesandwich 55,-
   
Børnene (de to ældste) ville begge have kyllingenuggets med pommes frites. Så det fik de. Der var en lille overraskelse med til børneretten. Et kinderæg, som altid er populært.     

Chicken nuggets 52,-
 

Kaffen: 

Der var gratis kaffe på kanden... den smagte som om den havde stået og simret der i flere timer! Så det fik de ikke mange point for. 









 
Servering/Betjening: Vi bestilte maden ved disken og hentede den selv, da de kaldte vores nummer op. Men det skal siges, at personalet var flinke og rare når man henvendte sig til dem.

Toiletter: De lå i et lille skur ved siden af grillen. Der var temmelig koldt og inventaret var meget slidt. Det var egentlig bare en træls oplevelse i det lille skur!   

Til børn: Der var et fint udvalg af børnemenuer. 
Udenfor var der en legeplads, som egentlig havde en god størrelse. Det var bare lidt ærgerligt at tingene på legepladsen var slidte og i stykker. De to hoppepuder fungerede dog som de skulle.    


P-forhold: Meget gode parkeringsforhold. Vi kunne holde meget tæt på døren, og der var rigeligt med parkeringspladser.





 Så kom vi gennem aftensmaden på grillbaren. Alle var mætte og glade. Så vi kunne køre hjem og putte børnene direkte i seng ;-) 
Vi var også blevet en erfaring rigere... Ebel-Å Grill er en klassisk grillbar! Ikke noget med et tvist eller noget moderne kokkelok halløj ind over. Jeg var nu nok bare lidt overrasket over, at det tiltrækker så mange gæster, et spisested som dette!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar