mandag den 2. april 2018

Quick and easy - Risotto & svinekotelet

Køleskabet behøver ikke at være fyldt med dyre råvarer for at lave en lækker gang aftensmad. 

Jeg havde et par svinekoteletter og en lille bakke markchampignon... det var der jeg startede til dagens aftensmad. 
Derefter tænkte jeg risotto med svampe og parmesanost. Ærter fra fryseren vendt i  lidt brunet smør på panden efter koteletterne er færdige... Jeg havde en lille slat sød chilisauce som fungeret rigtig godt til at give retten det sidste kick til sidst. 




Ingredienser
4 stk. svinekoteletter
300 gram risottoris
Smør 
1 løg (i små tern)
200 gram svampe
en lille slat hvidvin
ca. 7 dl. hønsefond
parmesanost
ærter 
Evt. sød chilisauce 

1) Først sauteres løg i smørret og derefter kommer du risene i gryden. Lad dem sautere indtil de er klare i farven. Tilsæt hvidvin og derefter fond lidt af gangen indtil risene er møre.
Jeg sauterede svampene på en pande og vendte dem i risottoen et par minutter inden  risene var færdige.

2) Koteletterne krydres med salt og peber og grilles et par minutter på hver side. Tag koteletterne af grillpanden. Kom lidt smør på panden og når det er begyndt at brune skal ærterne bare hurtig vendes i den brunet smøre, tilsat en smule salt og peber.  

Anret risottoen på en tallerken sammen med en kotelet og hæld lidt ærter ud over. Drys med frisk revet parmesanost. Har du en sød chilisauce er det en lækker finish på retten.  

Så er der mad!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar