søndag den 11. marts 2018

Aarhus Streetfood

Streetfood bølgen er på det højeste i denne tid og folk er vilde med det. Alle aldre ridder med på trenden, og det er da bare fedt. 


Kokken (ja det er mig selv ;-)) blev 40 år, for nyligt - wup det er jo skørt... men sandt og det føles nu meget godt. Fruen synes jeg skulle finde et sted hvor vi kunne spise frokost alle 5. Så der skulle være plads til børn. Ikke noget med fine hvide duge og høje levende lys på bordet. Vi skal på Aarhus Streetfood, jamen det skal vi da! 

En familietur med bus til Aarhus Streetfood. Det bliver da hyggeligt.  

Der er noget for alle på Aarhus Streetfood. Den mindste på 1½ år havde madpakke med ;-) Sara fik en lækker pizza samt en cola. Noa ville gerne have fish and chips fra Danyar vognen.



Lisbeth var lun på stor flot pita fra Pita corner.

Kokken her faldt over den røde vogn, Duck it. En saftig burger med andeconfit. "Den er så awesome og velsmagende at det næsten er forbryderisk"




  
 
En super god oplevelse at besøge Aarhus Streetfood. En meget autentisk streetfood oplevelse. Stemningen og indretningen var rigtig god. Der var også mange forskellige boder at vælge imellem, efter hvilket madhumør man er i.   

Familien forlader Aarhus Streetfood efter et par hyggelige timer.

søndag den 4. marts 2018

Kokken 40 år - 4. servering - Chokolademoussekage

Så er vi kommet til den 4.og sidste servering fra min fødselsdags. Dette måtte bliver noget med en heftig omgang chokolade som skulle udgøre desserten. En utrolig lækker chokolade dessertkage.  
En super afslutning på en dejlig fødselsdagsmenu. 

Tak for en dejlig fødselsdag til alle som var med til at fejre den. Jeg havde en fantastisk dag, og gik glad og taknemmelig i seng.  

Superlækker chokolade dessert-kage

Denne opskrift er ikke min egen, men jeg har lånt den fra Price invitere på DR. Anita Klemmensen står bag denne opskrift. Tak for lån Anita.  



Mandelbund
150 g mandelmel  
150 g sukker 
80 g æggehvide  
30 g flormelis 
 
Chokolade-nougatcreme med krokant
100 g blød nougat  
50 g mørk chokolade 
200 g hasselnødder (uden hinder) 
2 spsk. flormelis 
 
Chokolademousse
4 dl piskefløde  
400 g mælkechokolade 
 
Chokoladeglasur
100 g mørk chokolade (70 pct.) 
75 g sukker 
250 g piskefløde 
50 g kakao

Fremgangsmåde
Bunden
Mandelmel og sukker blandes sammen. Pisk æggehvider og flormelis sammen til en stiv masse. Vend de 2 masser sammen og smør det ud på bagepapir i den ønskede størrelse. Bag bunden ved 170°C i ca. 15 minutter og køl den af bagefter.


Chokolade-nougatcreme med krokant
Hasselnødder hakkes fint og ristes gyldne på en tør pande. Pas på med varmen, de skal ikke være sorte. Drys flormelissen henover, og lad det karamellisere. Skær nougaten i små tern. Smelt chokoladen over vandbad og smelt herefter nougaten ned i chokoladen. Rør de sprøde og gyldne hasselnødder i massen. Smør massen på mandelbunden og lad laget sætte sig på bunden.



Chokolademousse
Pisk 2 dl af fløden til blød skum. Hak chokoladen og smelt den over vandbad. Kog de sidste 2 dl fløde op og kom rør det stille i den smeltede chokolade. Når massen er "fingerlun", kan den piskede fløde vendes i. Moussen støbes oven på nougatlaget på kagen.



Glasur
Hak chokoladen i små stykker. Kog fløde, sukker og kakao op. Hæld den varme fløde over chokoladen under kraftig omrøring. Brug gerne et piskeris. Sigt glasuren oven på kagen når mousse laget har sat sig helt. Kagen skal være helt kold, inden formen kan tages af. Lad den gerne stå minimum 4 timer på køl.

 
Anretning   
Servér kagen som den er i hel tilstand. Pynt af med lidt rød skovsyre eller tørret frugter. 

onsdag den 28. februar 2018

kokken 40 år - 3. servering

Vi er kommet til den 3. servering i kokkens fødselsdagsfest. 
Jeg er utrolig glad for oste! Så jeg synes ikke at jeg kunne holde 40 års fødselsdagsfest uden at diske op med et lille osteudvalg. 

3. servering

Et lille ostebræt - kokken er vild med ost!

Manchego 6 mdr. (spansk fårmælk)
Langres (fransk rødkit af komælk) 
Kings Jersey, øko (dansk komælk)  

Dertil serverede jeg hybenkompot med hvid portvin, lækre oliven, ristede mandler, kiks og sprøde havreflager.  
Vinen var en lækker sag fra Cold Hand Winery  Mere specifik var det denne pærervin. Utrolig fin sag!

Følg med på bloggen og se hvilken chokoladekage kokken har lavet til dessert.  

onsdag den 21. februar 2018

kokken 40 år - 2. servering

Vi er kommet igennem den 1. servering og nu kommer der lidt kød og salater på langbordet.

Rødvinen er åbnet så vi er klar!


Pulled pork med syltede rødløg og dukkah

Små sprøde skaller med hønsefrikassé, edamame bønner og gulerødder



Jeg servede et par lækre salater sammen med hovedretten.

Bagt rødbede med appelsin, persille, nødder, blå ost og honning

Grønkål, romainesalat, radicchio, æbler, græskarkerner og citron 




Vin: Lidt blandet Zinfandel. Disse to var blandt vinene. 
Michael David - Rage Zinfandel 2013
Michael David - Earthquake Zinfandel 2013

Ja så kom vi så langt. Snakken går lystigt omkring bordet... men vi skal da have ost og chokolade ;-) Det poster jeg her på bloggen inden længe. 

søndag den 18. februar 2018

Kokken 40 år - 1. servering

Så sættes der gang i kokkens fødselsdag :-)

Vi startede op med stående velkomstdrik og tid til at folk kunne hilse på hinanden. 

Lad så komme i gang med den store fødselsdagsmenu.




1. servering
Lækker brød med dippe dip. Aioli, pesto, humus og oliventapenade   
Jordskokkesuppe med knas af æbler og mandler
Røsti af rodfrugter toppet med varmrøget laks og håndpillede rejer
chorizo og tørret abrikos

Herunder opskrift på humus

Humus:
1) Kikærterne sættes i blød ca 12 timer. Husk rigelig vand - ærterne er tørstige.
2) Kikærterne koges i nyt vand med timian, rosmarin, laurbærblad, hvidløg, alm løg, salt og peber. 
3) Koges i ca. 40 minutter, indtil de er møre. 
4) Nu kommer tricket ... for at få det optimale resultat skal man lade de kogte kikærter stå i kogelagen minimum 18 timer... meget af smagen ligger i lagen og ærterne står og trækker smagen til sig. Prøv selv at smage umiddelbart efter kogning, og efter 12 - 18 - 24 timer.. så kan du smage, hvordan smagen udvikler sig. Det er nemlig en interessant proces at følge.
5) Nu skal vi lave den lækreste humus. Kikærterne sigtes og blendes sammen med tahin, chili, spidskommen. Kogenlagen tilsættes lidt af gangen til det har den ønskede konsistens.
Nogle af de kogte løg må gerne blendes med. Det giver både smag og konsistens.


Vin: Sancerre grande cuvée 2015 - Domaine Jean-Paul Balland
 
Følg med på bloggen og se hvad 2. 3. og 4. servering består af. Der kommer selvfølgelig lidt ost og noget med chokolade ;-)