torsdag den 24. oktober 2019

Brownie i verdensklasse - Måske den bedste du har smagt!

Denne opskrift har efterhånden nogle år på bagen. Den blev udviklet i køkkenet på restaurant Carlton i Aarhus, da jeg i sin tid arbejdede der. Hemmeligheden er at bruge en chokolade af høj kvalitet, og med 57-60 % kakao indhold. 

Den skal opbevares på køl og spises direkte fra køleskabet. 

Jeg har lavet denne brownie rigtig mange gange. Den virker bare!

Intens chokolade brownie



Ingredienser
1 kg. mørk chokolade 60 %
600 gram smør
12 stk æg
800 gram sukker
175 gram mel
Valnødder eller mandler

Fremgangsmåde
1) Chokolade og smør smeltes over vandbad.

2) Æg og sukker piskes hvidt.

3) Chokoladen/smør vendes i æggemassen. 

4) Nu vendes mel forsigtig i dejen, og til sidst hakkede valnødder.

Kom dejen i en smurt form og bag den ved 160 grader i 25-30 min. Nå du tjekker om kagen er færdig vil der altid sidde chokolade på pinden som du stikker i kagen, da der er så meget chokolade i. Så du skal kigge nøje efter om det er dej, eller chokolade!

Lad kagen afkøle. Du kan godt spise den lun. Men jeg plejer at stille den i køleskabet nogle timer, så kan man skære den ud i små stykker. Den er rimelig heavy, så det er nok ikke en kage man skal spise for meget af ;o) 

Så må du gerne skænke kaffen
Serveres evt. med en lækker vaniljeparfait eller en frisk hindbærsorbet. Det fungerer også godt med æblekompot eller en god appelsinmarmelade.

Hov hov... hvem har lange fingre? :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar