torsdag den 31. december 2015

Chokoladetrøffelkugler - til den søde tand!

Denne opskrift har jeg haft i min lille opskriftsbog i meget lang tid nu. Det var en af de allerførste opskrifter, som jeg fik skrevet op. Den stammer fra min tid i London, hvor jeg tog min kokkeuddannelse. 

Chokoladetrøffelkugler - meget lækkert!

Chokoladetrøffelkugler

Ingredienser
2,5 kg. chokolade 57%
1,25 l. fløde
240 gram smør

Hvid og mørk chokolade til at rulle kuglerne i
Kokosmel (ristet)
Hasselnødder (ristet og hakket)  

Jeg bruger selv denne opskrift ofte, derfor er mængden ret stor. 

1) Fløde og smør varmes op til lige under kogepunktet.

2) Chokolade hakkes groft. Den varme fløde hældes over chokoladen. Der røres grundigt indtil chokoladen er smeltet og massen er lind.

Hældes op i en bradepande, så chokoladen ligger i et lag på 3-4 cm. Stilles på køl indtil chokoladen er helt fast.

Nu skal du kugle chokoladen op med et parisiennejern. Hvis du har problemer med at kugle den sidste del chokolade kan du smelte resten og hælde det tilbage i en mindre form og så lave resten når chokoladen igen har sat sig.

3) Når du har alle chokoladekuglerne klar skal de rulles i chokolade. 
Jeg plejer at rulle i mørk chokolade 60% og derefter ristede og hakkede hasselnødder. - Eller hvid chokolade og derefter ristet kokosmel. Det fungerer rigtig godt med begge dele, alt efter hvilket humør du er i... :o) 

God fornøjelse med det.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar